Væggelus
Væggelusen er en tæge og har en suge snabel. Væggelusen er en af de få tæger der lever af blod.
De voksne væggelus kan blive op til 1 cm. lang og dens farve er nærmest rødbrun.
Væggelusen er lyssky, om dagen sidder de gemt i revner og sprækker, men om aftenen kommer de frem for at opsøge byttet – som de finder ved at gå efter varmen. De foretrækker menneskeblod.
En voksen væggelus er 5-10 minutter om at suge sig mætte i blod.
En hun væggelus lægger sine æg på skjulesteder, hvor de klæbes fast til underlaget. Den lægger 4-5 æg om dagen – i alt ca. 200.
Der er stor forskel på folks følsomhed over for væggelusebid, nogle generes overhovedet ikke, medens biddene hos andre svulmer voldsomt op. Biddene kendes lettest fra loppestik på deres placering. Lopper bider gerne på kroppen under stramtsiddende beklædning, medens væggelus næsten altid vælger at bore snablen i utildækkede hudpartier, hænder, arme, hals, fødder, populært sagt – alt hvad der stikker uden for dynen.
Væggelusene spredes overvejende med tøj og bagage. De kan dog i visse tilfælde selv vandre fra lejlighed til lejlighed langs rør mm.
Især i lejligheder – men også hvis man bor i eget hus – vil det normalt være en fordel at lade en erfaren skadedyrbekæmper tage sig af sagen. Vi har det fornødne kendskab til dyrenes vaner og tilholdssteder som er en forudsætning for et effektivt resultat. Ved forkert eller utilstrækkelig behandling risikerer man at væggelusene jages væk – og hermed er der risiko for at de spredes til andre rum eller lejligheder.
Behandling:
Vi udfører væggelus behandling med en speciel sprøjtevæske som vi sprøjter på væggelusenes tilholdssteder. Endvidere lægges der ”bælter” i form af denne væske som væggelusen passere og dermed får gift på sig.
Virkningen på denne væske er 3-4 uger hvorved der efterfølgende skal gen behandles for at komme væggelusene til livs.
Forebyggelse:
Væggelus bringes i mange tilfælde ind i hjemmet fordi man har overnattet på steder hvor disse dyr findes. Efter overnatning på steder hvor der har været væggelus, eller hvor der er mistanke om sådanne, er det en god ide, at bagagen gennemgås ved hjemkomsten. Tøj og andre genstande som kan tåle det, vaskes i vaskemaskinen ved 60 grader -eller fryses ned til -18 grader i et par døgn. Ting der ikke tåler dette, undersøges nøje, og kufferter, tasker o.lign. kan eventuelt sprøjtes med vores sprøjte væske for at komme væggelusene til livs.
Få et skræddersyet og uforpligtende tilbud
Udfyld denne formular, for at modtage et opkald fra os, hvor vi kan aftale et tilbud, som passer præcis til dine behov.
Ved henvendelse accepterer jeg, at Skadedyr-fri må kontakte mig telefonisk og over SMS. Denne formular er beskyttet af reCAPTCHA og Googles Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.